Generøsitet og vred liderlighed

Denne artikel blev skrevet i anledning af at kunstnerkollektivet Sort Samvittighed satte forestillingen Hvid Magi op på Betty Nansen for tredje gang. Den har været bragt i Out and About. Nu publicerer jeg den her i anledning af at Sort Samvittighed spiller deres forestilling Tove! Tove! Tove! Om Tove Ditlevsen på Det Kongelige Teater og lige om lidt på turne landet over.

”Det er sjældent man kan få lov at give udtryk for vred liderlighed som kvinde”, siger Elisa Kragerup. ”Og man kan faktisk være nødt til at sætte sit eget stykke op, for at få lov til at udtrykke de følelser, som vi gør i Hvid Magi.”

Trine Daimi har fanget instruktøren Elisa Kragerup i telefonen på vej til prøverne på tredje opsætning af Hvid Magi, som er en musikforestilling bygget over Anne Linnets sange. Forestillingen flytter samtidig fra Edison i sidegaden til Betty Nansen Teatrets hovedscene. Det er naturligvis sket før i verdenshistorien, at samme forestilling bliver sat op igen og igen, også med samme hold. Men at en forestilling kun med kvinder i groteske og på sin vis uskønne portrætter af det smukke køn tilsat råbekor, bollywood, og harmonika, spiller for fulde huse to sæsoner i træk – og får lov at spille en tredje; det er en sjældenhed. Og måske har det noget med den vrede liderlighed at gøre.

Brændende personlig

”Vred liderlighed er side om side med længsel og generøsitet de grundfølelser, der er i vores forestilling og jeg tror den lever af, at det er en personlig, brændende ide, som driver os. Vi er ikke sat sammen til lejligheden, men mærker lysten til at dele materialet – også for tredje gang. Det er meget fantastisk,” siger Elisa Kragerup.

Elisa Kragerup, Det Kongelige Teater. Foto: Miklos Szabo

Elisa Kragerup, Det Kongelige Teater. Foto: Miklos Szabo

Forestillingen har fat i et bredt publikum med en overvægt af kvinder; her sidder mænd og bliver glade, ramte og rørte, her sidder lesbiske par, teenagere og deres forældre.  Selvom Elisa bliver glad, når der er lesbiske blandt publikum, så er hun ikke så optaget af seksualitetsprædikatet.

”Jeg synes, det er sjovt at se, hvad der sker, når det er to kvinder, der siger replikkerne i en kærlighedssang til hinanden.” Jeg er jo lige her,” er meget rørende. Jeg tror, der er mange kvinder, der spejler sig i, at man så får lov at rumme alle aspekter som kvinde,” siger Elisa.

Der bliver ikke ændret i forestillingen udover, at tilpasse den til en ny, og større scene. Sætliste og fortolkningerne er de samme.

Ærlig kerne

”Det er samme hyldest til Anne Linnet,” forklarer Elisa og uddyber, hvad det er, der gør Anne Linnets materiale så godt.

”Anne Linnet har på én eller anden måde været utroligt ærlig altid. Når kernen er ærlig, så kan man gøre alt muligt med materialet. Der er en generøsitet i det og man kan lade det støde sammen med noget andet. Det er en gave for os at få lov at arbejde med netop det, og det har udviklet os meget,” siger Elisa, som ikke bare er instruktør på forestillingen, men også en del af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed, som i øvrigt består af fem skuespillere, en lysdesigner, to scenografer, en koreograf og en kapelmester, som også er med på scenen. Samtidig undrer Elisa sig over, at der ikke er andre, der har fået ideen før, fordi det er så oplagt. En grund kan naturligvis være, at Anne Linnet sjældent giver andre lov til at fortolke sine sange.

6 af 10 Foto: Per Morten Abrahamsen Thilde Maja Frederiksen, Kitt Maiken Mortensen, Leila Vestgaard, Signe Egholm Olsen, Rikke Bilde, Jeanett Albeck

Foto: Per Morten Abrahamsen Thilde Maja Frederiksen, Kitt Maiken Mortensen, Leila Vestgaard, Signe Egholm Olsen, Rikke Bilde, Jeanett Albeck

 

Kærlighed til Anne Linnet

Det hele startede med en kærlighed til Anne Linnets musik. Inden Hvid Magi blev sat op på Betty Nansen gik der tre år forud, hvor kollektivet havde arbejdet med fortolkninger af Anne Linnets sange. De blev fremført i små pop-up forestillinger rundt omkring i København. Som regel af blot 15-45 minutters varighed. Anne Linnet var flere gange inviteret, men nåede ikke at se sine sange udsat for Sort Samvittighed, inden hun gav grønt lys til, at kollektivet måtte bruge dem i forestillingen. Anbefalinger fra Annes veninder, der havde været til pop-ups, kombineret med seriøsitet fra teatres side, gjorde udfaldet. Og så det faktum, at kollektivet tager hendes sange nye steder hen.

”Vi var virkelig nervøse, da hun endelig kom og hørte os tre uger inde i prøveforløbet.  Og lettede, da det viste sig, at hun kunne lide det og bakkede op om vores ideer.  På premiereaftenen sad hun på første række og var ét stort smil,” ler Elisa Kragerup og forvisser os om, at der er mere Anne Linnet med Sort Samvittighed i vente.

”Det er helt sikkert sidste gang, at vi sætter Hvid Magi op, men det er ikke sidste forestilling med Anne Linnets materiale. Vi har noget nyt i støbeskeen og har reserveret kalenderen til det projekt et stykke ude i fremtiden. Blandt andet har vi øvet på nogle sange af Shit og Chanel, som vi endnu ikke har valgt en form til,” slutter Elisa Kragerup.

 

TOVE! TOVE! TOVE!

Du skal være hurtig, hvis du vil se Tove! Tove! Tove! Billetterne bliver revet væk.

Foto fra Tove! Tove! Tove! af Natascha Thiara Rydvald

Foto fra Tove! Tove! Tove! af Natascha Thiara Rydvald

Tjek tourneplanen

SORT SAMVITTIGHED

Hellere alt for meget, end lidt for lidt!

Sort Samvittighed er et banebrydende kunstnerkollektiv bestående af 10 kvinder, der med stor kærlighed fortolker især markante kvindelige kunstnere.

I 2011 modtog Sort Samvittighed en Reumert for teaterkoncerten HVID MAGI med deres originale fortolkninger af Anne Linnets sangskat. Forestillingen blev genopsat to gange.
I foråret 2015 har Sort Samvittighed urpremiere på forestillingen TOVE!TOVE!TOVE! om Tove Ditlevsens liv og værk på Det Kongelige Teater.

Du kan også besøge Sort Samvittighed på deres websiteFacebook og Instagram.

Sort Samvittighed er:

Jeanett Albeck, Rikke Bilde, Ida Marie Ellekilde, Signe Fabricius, Tilde Maja Fredriksen, Elisa Kragerup, Kitt Maiken Mortensen, Signe Egholm Olsen, Leila Vestgaard og Sara Åkerlund Clemmensen.

HVID MAGI

Hvid Magi med Sort Samvittighed er en intim teaterkoncert formet som en cabaret grotesque. I grænselandet mellem det inderligt dybtfølte og det vanvittigt burleske opstår en rørende, morsom og musikalsk hyldest til dronningen af dansk musik: Anne Linnet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.