Nu skal vi alle sammen i kloster

Read the Press Release in English:

Monastic_Newsletter_6.8.17_English_1

 

Når du fremover går i byen, går du ikke længere ud, du går i Kloster. Ihvertfald hvis du vil prøve Københavns nye in-sted for LGBT, MONASTIC. Monastic åbner i det 800 år gamle ‘Sct. Gertruds Kloster’ og du kan godt regne med at de har noget spændende at byde på i det tre etagers forlystelseshus. Med koncepter som Fuck’n’dance i bearbaren Bearserk med tilstødende sauna, wellness og spa er det dog nok, som altid primært bøsser, stedet henvender sig til. Det er i øvrigt Joakim Jonasson (Jojo) der står for den del af festlighederne, da han flytter sine koncepter fra Studiestræde til Monastic.

Bliver nok ikke et lesbisk insted

Der er ikke meget, der peger på, at stedet får særlige tilbud til lesbiske – udover pige og drenge aften i diskoteket. Investoren Hr. Ulrik Seiersen har dog understreget, at stedet skal henvende sig til alle i LGBT-miljøet. Ud over darkrooms og legerum i de tidligere klosterceller, rummer stedet en restaurant, hvor man som medlem kan spise frokost for 100 kroner. Restaurantchef Gudberg Hafstein borger for kvaliteten.

 

Der er to klubber – en med house og en med pop og disco. De fleste aftener vil man kunne skifte mellem de to klubber via en lang korridor.
Udenfor er der gårdhave til solbadning, barbecue og chill-out, hvis man da ikke foretrækker at krybe sammen i Cabaretteatret og nyde et dragshow eller nogle mandlige strippere.

Kom og kig i prideugen

En privat gruppe af velhavende mænd har stiftet en VIP klub, Executive Club, hvor de kan nyde deres dyre cognac og cigarer. Medlemsskab koster 5000 kroner.

Får du gæster til byen, kan de overnatte i hotellet eller på hostel.

Det vil tage et års tid at bygge stedet om, men allerede nu her i prideugen, kan du smugkigge onsdag den 16. august kl. 16.00-03.00 og torsdag den 17. august kl. 12.00 non stop til søndag den 24. august kl 24.00.

HAUSER PLADS 32, 1227 Copenhagen Denmark

3 comments to “Nu skal vi alle sammen i kloster”
3 comments to “Nu skal vi alle sammen i kloster”
  1. Hej Trine
    Tak for dit indslag i l-nord. Jeg kan med glæde informere dig om at der bliver taget rigtig godt imod de lesbiske på Monastic. Dette hus bliver ikke bare endnu en bar for bøsser. Det er et grundlæggende element i strukturen af monastic at alle sexualiteter skal kunne føle et tilhørsforhold til stedet. 3 lesbiske arbejder i øjeblikket på at fremsende mig budgetter, handlingsplaner og fremtidsdrømme for huset. En fast kvindebar med bordfodbold og kareoke åben 3-4 dage om ugen og en fast månedlig kvindefest er det de arbejder kraftigst på her og nu. Nogle Unge lesbiske har allerede fået vores bekræftelse på at også piger må anvende Dark Room og danse i vores House Club. Vi ønsker at skabe et sted af international karakter som binder os sammen som venner men samtidig lader plads til grupering med sine egne. De første lesbiske handlingsplaner skal ligge til min godkendelse senest onsdag næste uge. Jeg håber lige som du og af hele mit hjerte at lesbiske får rigtig stor glæde med stedet i mange år fremover. Carsten Appel / projects & planning

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.